Historie

 

 

Vendsyssel Garderforenings historie

 

 

 

     Stiftet d. 14 maj i 1918

 

 

 

     Postmester M.C Jensen 302-3-1884 var indbyder til stiftende generalforsamling.

 

     Foreningen startede med 42 medlemmer.

 

     Vendsyssel Garderforening dækker især området fra Skagen over Sindal,

Frederikshavn og Sæby.

 

     Der har siden starten i 1918 været afholdt mange forskellige arrangementer, bl.a.

     sommerudflugter, ture til Sverige og Norge, fisketure og jagt.

 

     Men vigtigst er, når vi mødes er det altid glade mennesker der ved

hvad et godt kammeratskab er værd.

 

 

 

Fanens historie

 

 

 

     Foreningen fik ny fane i 2009.

 

     Vores daværende fane var ved at være godt slidt efter flittig brug,

bl.a. ved marcher gennem byen når Den  Kongelige Livgardes

 forskellige kompagnier har holdt Blå Fest i Frederikshavn.

 

     14 gange har vi haft æren af, at gå forrest med 12 - 16 gamle Gardere.

     Den første Blå Fest i Frederikshavn blev holdt i juni 1995.

 

     Vi deltager blandt andet med vores flotte fane til Valdemarsdag,

5 september (flagdag for Danmarks udsendte)

og mange andre sammenhæng, og ofte i selskab

med mange andre foreninger og Hjemmeværnet.

 

 

    

 

Formænd

 

 

            

Jesper R Poulsen 20.04.2022 - 

    

Peter Christensen 24.04.2013 - 20.04.2022

 

     Erik Bøjstrup Pedersen 24.04.2003 -  24.04.2013

 

     Leif B. Henriksen 22.04.1992 - 24.04.2003

 

     Assurandør, Erik Friis 03.04.1984 - 22.04.1992

 

     Leif B. Henriksen 13.04.1981 - 03.04.1984

 

     Assurandør, Erik Friis 16.03.1970 - 13.04.1981

 

     Muremester, Arnold Grønbech 11.03.1958 - 29.01.1970 (til sin død)

 

     Overbetjent, Charles Haukjær 25.03.1957 - 11.03.1958

 

     Proprietær, Arne F. Nielsen 20.04.1955 - 25.03.1957

 

     Kriminalassistent, J.N. Houmann  20.05.1950 - 20.04.1955

 

     Skovrider, Lorenzen 16.05.1943 - 20.05.1950

 

     Proprietær, Sigurd French 21.04.1929 - 16.05.1943

 

     Bogtrykker, Johs. Nielsen 28.03.1928 - 21.04.1929

 

     Skovrider, Chr. Folting 09.03.1924 - 22.10.1927 (til sin død)

 

     Bogtrykker, Johs. Nielsen 12.03.1922 - 09.03.1924

 

     Postmester, M.C.Jensen 14.05.1918 - 12.03.1922

 

  

 

Æresmedlemmer

 

 

 

MAJ 70 Erik Bøjstrup Pedersen

MAJ 58 Cort Faldt


 

 

Årets Garder

(indstiftet 2018, ved foreningens 100 års jubilæum)

  

 


2019 - MAJ 70 Rogers Søgaard


2018 - MAJ 70 Hermann Christensen

 

 


Fanebærer

 

 

 

JAN 73 Frants Albert Møller Frantsen


     MAJ 80 Ken Normann.

 

 

Vedtægter

 

 

 

§ 1.

 

Foreningens formål er:

 

a.  på sagligt, upolitisk grundlag at virke for samling af hjemsendte såvel som

tjenestegørende gardere i foreningens område.

 

b.  at styrke de kammeratlige bånd fra tjenestetiden ved Den kongelige Livgarde.

 

c.  at udøve sin virksomhed i loyalitet mod kongehus og fædreland samt til gavn for Den

kongelige Livgarde og for forsvaret som helhed.

 

 

§ 2.

 

Medlemmerne.

 

a.  medlem kan enhver blive, som har forrettet tjeneste ved Den kongelige Livgarde, og

som bestyrelsen anser for at have sine medborgeres agtelse.

 

b.  Æresmedlemmer. Som sådan kan optages personer, som bestyrelsen finder har gjort sig

fortjent hertil, og som generalforsamlingen kan godkende.

 

c.  Ekskluderes skal ethvert medlem, som skader foreningen, eller som ikke længere har

sine medborgeres agtelse.

Enhver eksklusion skal godkendes af generalforsamlingen.

 

 

§ 3.

 

Bestyrelsen. 

 

a.  Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som vælges på den ordinære generalforsamling ved

simpelt stemmeflertal ved skriftlig afstemning.

 

b.  Valget gælder for 2 år således, at der afgår 3 medlemmer i ulige år og 4 medlemmer i

lige år. Genvalg kan finde sted.

 

c.  Bestyrelsen konstituerer sig selv.

 

d.  Valgbare til bestyrelsen er kun tilstedeværende medlemmer eller sådanne, der i forvejen

mundtligt eller skriftligt har givet tilsagn.

 

e.  De 2 medlemmer, der næst efter bestyrelsen opnår flest stemmer, er suppleanter og

indtræder i bestyrelsen, såfremt nogen af dens medlemmer måtte udgå, og virker resten af

den pågældende valgperiode.

 

f.   Endvidere vælges 2 revisorer og 1 suppleant for disse. Valget gælder for et år.

 

g.  Der vælges hvert år fanebærer og suppleant for denne.

 

 

§ 4.

 

Bestyrelsen opgaver.

 

Bestyrelsen repræsenterer foreningen i alle forhold og lader foreningens møder og

aktiviteter indføre i forhandlings-protokollen.

 

a.  Bestyrelsen sørger for, at foreningens love følges i alle forhold og er ansvarlig for

foreningens midler.

 

b.  Bestyrelsen sørger for opmærksomhed og eventuel deltagelse ved medlemmers

festdage.

 

c.  Ved dødsfald blandt medlemmer søger bestyrelsen for deltagelse med fane efter aftale

med pårørende. Der stilles med fanebærer samt fanevagt.

 

 

§ 5.

 

Generalforsamlingen.

 

a.  Den årlige, ordinære generalforsamling afholdes hvert år i april måned med følgende

dagsorden:

 

 

1.          Velkomst ved formanden.

 

2.          Valg af dirigent.

 

3.          Beretning ved formanden.

 

4.          Kassereren fremlægger regnskabet.

 

5.          Indkomne forslag.

 

6.          Forslag fra bestyrelsen.

 

7.          Fastsættelse af kontingent.

 

8.          Valg af bestyrelsen.

 

9.          Valg af revisor samt 1 revisorsuppleant.

 

10.          Valg af fanebærer og suppleant for denne.

 

11.          Eventuelt.

 

 

 

Indkaldelse der skal være skriftlig, skal være medlemmerne i hænde senest 10 dage, før     

generalforsamlingen afholdes.

 

b.  Forslag fra medlemmer skal skriftligt tilstilles formanden senest 1. marts.

 

c.  Regnskabet, der følger kalenderåret, skal være revisorerne i hænde så betids, at det kan

være tilbageleveret kassereren senest 1. april

 

d.  Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når ¼

af medlemmerne skriftligt anmoder derom.

 

e.  Enhver generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødte medlemmers antal.

 

 

§ 6.

 

Foreningens opløsning.

 

a.  Foreningen kan opløses, når 4/5 af de fremmødte medlemmer på en af bestyrelsen

indvarslet, ekstraordinær generalforsamling stemmer herfor.

 

b.  De stemmendes navne skal da indføres i forhandlingsprotokollen.

 

c.  En sådan generalforsamling bestemmer samtidigt, hvad der skal ske med foreningens

midler.

 

 

 

 

 

Denne lov er vedtaget på generalforsamlingen

 

den 13. april 1977.

 

 

 

Erik Friis - Mogens Madsen - H.H. Berthelsen

 

Chr. Bertelsen - Orla Jensen - Herluf Hansen - John Larsen